Hvem er vi?

Silkeborg Mandskor har gennem mange år været et af landets mest efterspurgte og populære koncertkor.

Silkeborg Mandskor er et moderne mandskor, der består af 20 sangere fordelt på 4 stemmer (TTBB), hvilket sikrer en bred, blød og fyldig klang, som er korets særkende.

Koret er meget velsyngende og har gennem mange år været blandt de bedste amatørmandskor i Danmark.

Vi har et stort repertoire i forskellige kategorier fra traditionelle mandskorarrangementer, klassiske værker, latinske messer, musicals og viser til swing og gospel med stor underholdningsværdi.
Udover LP plader har koret indspillet flere CD'er, samt Charles Gounods "Messe des Orpheonistes".

Mandskorsang åbner op til en helt speciel og fascinerende klangverden. Meget anderledes end et blandet kor (SATB), men med mindst lige så mange muligheder for at arbejde med nuanceringerne.

Koret øver om tirsdagen kl. 19.00 til 21.30 på: VIA University College, Campus Silkeborg, Musiklokalet, Nattergalevej 1, 8600 Silkeborg.
Følg også Silkeborg Mandskor på Facebook.

Dirigenten

Silkeborg Mandskor er i dag under musikalsk ledelse af Henrik Birk Aaboe.

Rejser

Silkeborg Mandskor har rejst en del, og har blandt andet været på koncertturné i USA, Canada, Wales, Tyskland og Polen samt deltaget i korkonkurrencer i Wien i Østrig og i Italien med flotte placeringer og anmeldelser.
I Pinsen 2012 deltog koret i en korfestival i Berlin, hvor koret sang i både Sct. Matthias Kirken og Berlinersymphonikernes Kammerkoncertsal. En kæmpe oplevelse for koret.
Koret blev ledet af dirigent Niels Rahbech, der blev kåret som festivallens bedste dirigent.

Referencer

Julekoncerter gennem mere end 18 år i Baunekirken i Tjørring, Herning.
Traditionsrige 4. maj koncerter i Vinding Kirke.
Håndværkerforeningens traditionsrige "jule-midnatskoncerter" i Silkeborg Kirke.